Ved sygdom
Da jeg som privat dagplejer ikke har gæstebørn - vil det naturligvis udsætte jeres barn for mindre smittefare.
Sygemeld inden kl. 9.00
Raskmeld inden kl. 18.00 aftenen før
VIGTIGT: Lad barnet blive ordentlig frisk, da et svagt immunforsvar er mere modtageligt for ny sygdom og for at undgå sygdom i dagplejen.
Hvis jeg eller mine børn bliver syge
Skulle det ske - og på en hverdag - har I selv ansvaret for at finde anden pasningsmulighed. Mine sygedage begrænser sig normalt til 1-2 dage om året.
Sygemelding vil ske hurtigst muligt og senest mellem kl. 6.30 - 7.00, så I har mulighed for at finde anden pasningsmulighed. Raskmelding sker senest aftenen før kl. 18.00.
Egne sygedage 2011: 0
Egne børns sygedage i 2011: 0
Egne sygedage 2012 : 0
Egne børns sygedage 2012: 2
Ferie og omsorgsdage
Jeg har fem ugers ferie og fem feriefridage/ omsorgsdage med løn, der følger kalenderåret januar til december. Eventuelle restdage af feriefridage/ omsorgsdage vil blive overflyttet til næste kalenderår og blive benyttet i børnenes vinterferie i uge 7 eller ved sygdom.
Jeg har som udgangspunkt tre feriefridage i Påskeugen og ferie i uge 28, 29, 30, uge 42 og mellem jul og nytår. Har I andet behov, lad mig det høre - så kan det muligvis ændres. Ferieplanen ses på forældresiden og eventuelle ændringer vil blive varslet i god tid. Dagplejen er lukket i weekender og helligdage. Den 23. december er der åbent efter behov.