Omgivelser

Udendørs
Her hvor vi bor er der højt til himlen og masser af frisk landluft! Jeg prioriterer udeliv højt og vi vil i videst omfang komme ud hver dag - om vinteren kan der være dage, vi ikke når ud eller vejret ikke er med os. Haven er naturligvis sprøjtefri!

Der er en stor terrasse med plads til at cykle og køre scooter, legehus, gynger, sandkasse, klatretræer og stor havetrampolin med net. De mindste børn bærer jeg i slynge, når det er nødvendigt. Haven vil løbende blive forberedet med ruminddelinger og mere beplantning.
Se udendørsbilleder her.


Indendørs
Vi opholder os i køkken og legeværelse. Værelset ligger op til køkkenet og toilettet, og er indrettet med dukkekrog, klæde-ud-hjørne og madras til hvile og tummel. Legeværelset er et 16 m2  stort dejlig lyst rum malet med blomstermærket maling.

Huset er indrettet, så det ikke er nødvendigt med en masse påbud. Børnene har deres egen skuffe med deres service, som de må gå i og skulle de fatte interesse for en anden, respekterer jeg deres udforskertrang. Vi kikker i skuffen eller skabet sammen, og det accepteres, at vi sammen lukker i igen.
Se indendørsbilleder her.

Bodil Lysebjerg Lund | Østermarksvej 5 | Svejstrup | 8680 Ry | Tlf 86 57 75 60/ Mobil 61 46 84 39 | bodillh@hotmail.com | CVR. 32 21 46 06
Lav din egen hjemmeside med mono.net