Dagligdagen

Børnene ankommer mellem kl. 8 og (senest) 8.45 og forventes derfor at have spist morgenmad hjemmefra. Børnene vil få mad hveranden time.

 
Kl. 9 - formiddagsmåltidet - boller og frugt

 
Kl. 11 - rugbrødsmadder og gnavegrønt eller varm mad

Ca. kl. 15.00 - når børnene vågner, er der eftermiddagsfrugt eller smoothie og boller

Min holdning til mad og sukker

Mad skal være af god kvalitet! Økologisk og/ eller dansk produceret. Smag og friskhed er for mig vigtig og derudover at få den reneste føde i kroppen for på den måde at medvirke til sunde og modstandsdygtige børn. Vi bager selv boller og bager fast mandag, onsdag og fredag. Fast grøddag til froskost om tirsdagen og i vinterhalvåret suppe om torsdagen.

Sukker undgåes, da jeg mener, at det er jer som forældre, der skal have den suveræne kontrol over jeres barns sukkerindtag. Jeg bruger naturlige sødemidler som honning og tørret frugt i stedet. Til højtider bruger jeg agavesirup eller birkesød til at søde fx fastelavnsboller el.lign. med. Ved fødsesldage må I meget gerne medbringe lidt lækkert til formiddags- eller eftermiddagsmaden, som I selv bestemmer (der findes mange gode ideer på nettet, i magasiner og bøger, til en sund og lækker fødselsdagsnack).

Af drikkevarer får vi som hovedregel vand. Nogle gange urtete eller smoothie til mellemmåltiderne. Komælk kommer som udgangspunkt ikke på bordet. Ønsker I at jeres barn får dette, og i den ønskede mængde, er det bedst I sørger for at barnet får det i hjemmet. 
 

Sovetider

Børnene bliver puttet mellem kl. 12 og 13 med en lille vuggevise og evt. bamse. Har det enkelte barn også brug for en formiddagslur, vil denne ligge enten før formiddagsmåltidet eller umiddelbart efter og derefter deltager barnet i resten af dagen med de andre. Den lange lur er efter frokosten. Bruger børnene sut, er den kun fremme ved putning og resten af dagen gemt væk.

Aktiviteter

Dagligdagen udformes efter såvel årstidsbestemte aktiviteter som ud fra børnenes spontane ønsker. Jeg vægter udeliv højt, og at børnene får et naturligt forhold til naturens elementer. Jeg forsøger derfor at komme ud med børnene hver dag, men i vinterhalvåret vurderer jeg fra dag til dag, da det afhænger meget af vejret og børnene også skal have lov til at fordybe sig i deres lege. For mange skift i løbet af dagen giver uro blandt børnene. Vores nabo er landmand, og børnene vil opleve køerne på marken sommer og efterår. Vil vil også kunne finde på at besøge nogle af de nærmeste naboer, som har køer, heste og høns. Der bliver også tid til en tur i skoven, hvor jeg vil forsøge at tage dem med og opleve årstidernes skift.

Indenfor kan børnene fx tegne og male. Legerummet indbyder til bevægelse - der bliver både løbet, danset, hoppet, rullet, klatret, slået koldbøtter etc. og gerne til god musik. I forhold til legetøjet, har jeg fortrinsvist valgt ting i naturmaterialer eller ud fra et motorisk lærende aspekt. I køkkenet hjælper børnene til, i det omfang de har lyst, enten med at feje, dække bord, bage, presse juice etc. Se billeder fra vores hverdag her.

Bleer/ renlighed

Erfaringsmæssigt er mange børn klar til helt at smide bleen allerede omkring 2-års alderen ved at nægte at få ble på. Omkring 1,5 til 2 år, når børnene begynder at kunne styre deres lukkemuskel, styrer de her gerne efter badeværelset helt af sig selv, trækker ned i bukserne og går selv på potte - dette i særdeleshed hvis de har en stofble på. Jeg anbefaler at børnene fra 1,5 års alderen har underbukser/ undertrøje på og elastikbukser, så de bliver støttet på vej til selvhjælp. Børnene har hver deres potte, som altid står fremme, hvorfor de hurtigt finder dem interessante og snart selv prøver sig frem. Hos mig vil børnene blive vænnet til at komme på potte efter spisning og lur. Det foregår helt uden pres og som en måde at kommunikere på. Når de begynder at gå, vil de undgå potten - de har alt for travlt med at undersøge den nyvundne verden omkring dem - og det er helt ok. Potten skal nok blive interessant igen. Vi forholder os nysgerrige og undersøgende til det der kommer ud af den anden ende - helt uden skam og skyld. Jeg tager det som det naturligste og undlader at overrose. Vi konstaterer blot om der er noget i potten eller ej, og hvis der er noget, hvad det er. Jeg vil meget gerne - i samråd med jer - hjælpe i overgangen til blefri. Det vigtigste er, at der ikke bliver for meget fokus på det, så børnene føler præstationsangst. De skal være et naturligt valg for dem.